Med et samlet bruttoresultat på 69,8 mio. kr. i 2010 måtte nordjyske Hydra Tech konstatere en markant tilbagegang på 26,3 mio. kr. sammenlignet med 2010.
Til gengæld steg overskuddet før skat med 0,8 mio. kr. til 73,1 mio. kr. Af disse stammer de 63,8 mio. kr. fra virksomhedens datterselskaber.
- Årets resultat anses for tilfredsstillende, men indfrier ikke ledelsens forventninger til året, idet omsætningen ikke levede op til forventningerne, skriver Hydra Tech i sit årsregnskab.
I 2011 forventes en stigende omsætning og en fortsat positiv udvikling i indtjeningen.