23948sdkhjf

Beskeden lønfremgang i industrien

Det er vigtigt, at danske industriansatte stadig viser mådehold, konkluderer Dansk Industri. 2011 byder da også kun på en lille fremgang i lønnen.
Beregninger fra DI viser, at lokalt aftalte lønstigninger blandt organisationens medlemmer i 2011 løber op i 1,4 % for timelønnede og 2,0 % for funktionærer.

Dermed bliver der i 2011 tale om de næstlaveste stigninger de seneste 17 år, kun overgået af 2010 hvor stigningerne var på 1,1 % for timelønnede og 1,6 % for funktionærer. Det skriver DI på organisationens hjemmeside.

Se på Tyskland
Arbejdsmarkedspolitisk chef hos DI, Steen Nielsen, påpeger, at det stadig er vigtigt med løntilbageholdenhed for at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Han henviser i den forbindelse til Tyskland som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre.

– For 15 år siden var det dyrere at producere i Tyskland end i Danmark. I dag er det omvendt. Arbejdsomkostningerne er en del højere i Danmark end i Tyskland, siger Steen Nielsen.

Godt en tredjedel af DI’s medlemsvirksomheder har indrapporteret løntal for 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079