23948sdkhjf

Innoterm konkurs

Den sydjyske leverandør af varmepumper og køleanlæg er blevet erklæret konkurs ved Skifteretten i Kolding.

- Virksomheden har haft en del svære år, og så bliver det toppet af, at virksomheden i starten af i år taber penge på en stor kunde. De er i gang med en større opgave, men så går kunden konkurs. Det koster en del. Derefter er det ikke op ad bakke, det er bjergbestigning, siger kurator Jan Bruun Jørgensen til JydskeVestkysten.

Han forklarer, at der dog er udsigt til at redde de fleste af de 25 arbejdspladser – aktiviteterne er nemlig ved at blive overtaget af et nyt selskab.

Det nye selskab har den tidligere medejer Lars Frank som ejer, og den ligeledes tidligere medejer Palle Lemminger som direktør.

Ifølge JydskeVestkysten har selskabets bankforbindelse også valgt at fortsætte i det nye setup.

Innoterm havde i 2017, der er senest offentliggjorte regnskab, et underskud før skat på 2,3 mio. kr. og en negativ egenkapital på 1,4 mio. kr.

Originalartikel: https://www.jv.dk/kolding/Virksomhed-med-25-ansatte-konkurs-men-selskabet-kan-faa-nyt-liv/artikel/2700609

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078