23948sdkhjf

Klar til halmolie i Randers

Siden 2009 har Organic Fuel Technology arbejdet på at omdanne halm til olie. Nu er man parat til at etablere et kontinuert anlæg hos energiselskabet Verdo.
Tilbage i 2009 indviede Organic Fuel Technology sit første anlæg til fremstilling af olie ved hjælp af halm og mikrobølger. Siden har virksomheden arbejdet på at forbedre og finjustere anlægget og teknologien. Det betyder, at man nu står klar til at sætte et kontinuert produktionsanlæg i drift, skriver magasinet FiB fra Biopress.

Organic Fuel Technology satser på, at det nye anlæg vil stå klar til produktion hos Verdo i Randers i løbet af efteråret.

Kører med 100 liter olie i timen
Anlægget får en kapacitet på 100 liter olie i timen, hvilket er dobbelt så meget som pilotanlægget fra 2009, der er placeret hos gårdejer Erik Poulsen i Spørring.

- Anlægget er designet til kontinuerlig drift, og udformning af reaktoren er ændret, så vi opnår en bedre og mere ensartet oliekvalitet, fortæller teknisk chef hos Organic Fuel Technology Hans Greve Madsen til FiB.

Han lægger ikke skjul på, at man siden 2009, hvor man fik det første anlæg fra en tysk leverandør, har arbejdet meget med processen, da teknologien dengang langt fra var færdigudviklet.

- Vi har fået meget bedre styr på det elektriske felt fra mikrobølgerne, og nu kan vi gentage processen med samme resultat talrige gange, understreger han.

Det nye anlæg, der skal stå hos Verdo, bygges hos Maskinfabrikken Reka, der har stor erfaring med produktion af biokedler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093