23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flere besøg på årets overflademesse

Scandinavian Coating i Øksnehallen midt i København havde 11 procent flere besøgende i år end ved messen i 2017.

Dørene er lukket til årets udgave af Scandinavian Coating, og Øksnehallen er ved at blive tømt for messestande og overfladeteknik.

Onsdag og torsdag i denne uge mødes aktørerne i overfladeindustrien til en messe, hvor udstillerne både møder nye og gamle kunder i strømmen af besøgende og kan networke med egne teknikleverandører og samarbejdspartnere blandt de andre udstillere.

I alt tjekkede 1.474 gæster ind på årets messe, som afholdes af BraMässor, og  projektleder Björn Lindforss fra BraMässer er godt tilfreds.

- Der er en vældig god stemning på messen, og der er mange, som har truffet nye kontakter, og vi er godt tilfredse, siger Björn Lindforss, der kalder messen for en yderst fokuseret fagmesse.

Selve messen arrangerer BraMässor i samarbejde med "MAB - Maleudstyrs- og anlægsleverandørernes brancheforening i Danmark" og "SPF - Svensk Pulverlackteknisk Förening".

Ved messen i 2017 var det 1.328 besøgende, og dermed er besøgsfremgangen 11 procent. 

Björn Lindforss varsler da også, at der er kommer Scandinavian Coating igen i 2021.

- Der kommer en messe om to år, men hvor den skal placeres, er endnu ikke besluttet, siger Björn Lindforss. 

Specielt onsdag var en god dag i Øksnehallen, mens det summede lidt mindre på andendagen af messen.

Se en stribe førstehåndsindtryk fra messen her.

Scandinavian Coating 2019 Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.133