23948sdkhjf

Østjysk forhandler sælger 100 afgratningsmaskiner på blot 7 år

Rønde Industriteknik kan i år fejre salg nummer 100 af Costas’ afgratningsmaskiner. De 100 salg er sket på bare 7 år, og virksomheden peger selv på, at succesen skyldes kundernes mulighed for og prøve maskinerne i det store showroom på adressen

For 31 år siden blev grundstenene for Rønde Industriteknik lagt. Virksomheden startede med salg af Kemppi svejseudstyr, og det lange samarbejde med Kemppi gør, at Rønde Industriteknik kender hele produktsortimentet ind og ud. Rønde Industriteknik går ikke op i at have mange forskellige agenturer, men at være knivskarpe på dem de har.

- Vores filosofi er, at vi kun har produkter, som vi er eksperter i. Samtidig er det vigtigt for os at følge med udviklingen, og derfor er vi startet op med robotsvejsning. Det er den vej det går, og hvis vi ikke har robotter, har vi ikke noget at lave om 5 år, siger Poul Bonde, direktør hos Rønde Industriteknik.

Hos Rønde Industriteknik har man udviklet sit eget robotsystem. Hvor det normalvis tager lang tid at installere en robot, inden der kan svejses, kan der med systemet fra Rønde Industriteknik hurtigt installeres, så svejsningen kan begynde. Det kan derfor bedre betale sig, at lave mindre serier med færre emner. Samtidig er svejserobotterne flytbare, og kan nemt flyttes rundt med gaffeltruck, uden at installeringen skal begyndes forfra.

Salg nummer 100
Salget af Costa afgratningsmaskiner er gået som smurt hos Rønde Industriteknik. Faktisk har virksomheden formået at sælge 100 maskiner på blot 7 år. Det er usædvanligt med maskiner af denne størrelse og prisklasse, og Poul Bonde peger selv på kundernes mulighed for at komme og prøve maskinerne inden de erhverves.

- Vi har et demo-rum på 500 m2. Det er Nordeuropas største Costa-democenter, og her kan kunderne komme med deres egne emner, og prøve de 6 maskiner. De kan derefter vælge præcis hvilken maskine, der passer bedst til deres behov. Det er helt afgørende for, at vi har solgt så mange maskiner, siger Poul bonde.

Det passer Poul Bonde fint at komme tæt på kunderne, og han er meget glad for, at kunderne kommer i huset. Flere gange har han oplevet, at kunder er dukket op uden at ringe først, fordi de ved, de altid er velkomne.   

Ved hvert køb sender Rønde Industriteknik er servicetekniker ud, som installerer maskinen og giver kunden den fornødne oplæring. Hvis kunden indimellem skulle glemme hvordan maskinen virker, kan der altid ringes til Rønde industriteknik, der gerne kommer ud på opfølgende besøg.

- Kunderne skal være glad for deres maskiner, derfor gør vi meget ud af service, og vi tager gerne ud til samme kunde flere gange, slutter Poul Bonde.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063