23948sdkhjf

Efter fem års underskud: Sjørring lander sorte tal

En større turn-around giver pote hos Sjørring Maskinfabrik. For første gang i seks år viser bundlinjen et plus. Resultatet før skat er på 10,2 mio. kr. og er skabt ud af en omsætning på 294,8 mio. kr.

Resultatet sker efter fem års røde tal og et samlet minus på 85 mio. kr.

Siden 2015 har Sjørring Maskinfabrik, der ligger i Thy og producerer og leverer større, svejsede stålemner til entreprenørbranchen, været i en massiv omlægning af produktionen.

Maskinfabrikken har arbejdet intens med en fokuseringsstrategi rettet mod design, salg og produktion af læsse- og graveskovle til internationale maskinproducenter på det europæiske marked.

- Vi er positive over årsrapporten. Resultatet her er en indikator på, at den fastlagte strategi er den rigtige retning. Det er en udvikling, som vi naturligvis fortsætter med i 2019, siger administrerende Klaus Kalstrup, Sjørring Maskinfabrik.  

Fokuserer på skovle 
En udfasning af produkter i samspil med øget aktivitet, prisjustering og effektiviseringer har gjort virksomheden til den suverænt den største læsseskovlsproducent i Europa.

- Det er en position, vi hele tiden arbejder på at udbygge og opretholde, siger direktøren.

Der er af samme grund investeret i produktionsteknologi. Det sikrer i højere grad end tidligere den størst mulige fleksibilitet og kapacitet i den 18.000 kvadratmeter store produktion.

Fabrikken sender dagligt 15-20 skovle ud til nogle af verdens største spillere på markedet inden for entreprenørmaskiner som Volvo, Hitachi og Doosan.

Fakta om Sjørring Maskinfabrik
18.000 kvadratmeter produktionsfaciliteter
To lokationer: Hovedkontor i Sjørring i Thy og eksternt kontor Århus
250 - 270 ansatte
Producerer mere end 3500 læsseskovle om året i forskellige varianter
Største uafhængige læsseskovlsproducent i Europa

Sjørring Maskinfabrik A/S
mio. kr. 2018 2017
Nettoomsætning 294,8 265,7
Driftsresultat 13,4 -15,3
Resultat før skat 10,2 -19,7
Årets resultat 12,2 -15,7
Balancesum 122,7 104,4
Egenkapital 16,8 4,6
Antal ansatte 227 238
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078