23948sdkhjf

Scandi Supply udvider ejerkredsen

Den fynske virksomhed har fået to nye personer i ejerkredsen

De to nye medejere er Tom Eiken Abildgaard og Karsten Holse, der nu ejer Scandi Supply sammen med Bent Jensen. Det oplyser Scandi Supply i en pressemeddelelse.

Tom Eiken Abildgaard har siden 2015 været teknisk chef hos Scandi Supply og har en baggrund som bygningsingeniør og en master i brandsikkerhed fra DTU. Hos Scandi Supply får han det overordnede ansvar for teknik, produktdokumentation og -udvikling.

Karsten Holse er nytiltrådt hos Scandi Supply, og kommer ifølge sin LinkedIn-profil fra forskellige stillinger hos EC Power – senest som key account manager. Han er uddannet ingeniør og har en MBA i ledelse. Hos Scandi Supply får han ansvar for salg og markedsføring.

- Jeg har haft en lang række af gode år som indehaver af Scandi Supply. Nu er tiden kommet til at fremtidssikre og styrke virksomhedens fortsatte udvikling ved - i rettidig omhu – at arbejde frem mod et gnidningsfrit generationsskifte. Det er derfor en stor glæde for mig at kunne byde velkommen i ejerkredsen til to så stærke profiler som Tom og Karsten, siger direktør Bent Jensen i pressemeddelelsen.

Scandi Supply er blandt andet specialiseret i brandbeskyttelse af bærende bygningskonstruktioner, brandskalsikring af facader og hulrum samt løsninger for brandlukning af installationsgennemføringer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078