23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt fra direktioner og bestyrelser - del 1

I denne udgave kan du blandt andet læse om rokader hos Hydratech Industries og Danstoker

Adding ApS

Claus Christian Holm er indtrådt som formand for bestyrelsen i stedet for John Sloth, der dog forbliver i bestyrelsen hos Adding ApS (kilde: CVR). 

Adding er et ingeniørfirma, der udfører el-, maskin- og procestekniske opgaver.

Ammeraal Beltech Modular A/S

Carsten Frees er indtrådt i direktionen hos Ammeraal Beltech Modular A/S (kilde: CVR).

Ammeraal Beltech er en af verdens førende producenter af plastmodulære bånd og kæder til intern transport.

A/S Brødrene Eegholm. Sønderborg A/S

Morten Hansen er indtrådt som administrerende direktør i stedet for Erling Hansen Duus hos A/S Brødrene Eegholm. Sønderborg. Samtidig er Claus Ewers indtrådt i bestyrelserne, mens Erling Hansen Duus er udtrådt hos A/S Brødrene Eegholm. Sønderborg og Ny Eegholm Holding A/S (kilde: CVR).

A/S Brødrene Eegholm. Sønderborg A/S er leverandør af eltavler til elektro-mekaniske opgaver.

A/S Danish Engineering & Marine Power

Mikkel Engsbro er indtrådt som formand for bestyrelsen hos A/S Danish Engineering & Marine Power, mens Gary Mark Griffiths er indtrådt i bestyrelsen. Samtidig er Jan Verner Jacobsen og Jakob Grydholt Jørgensen udtrådt af bestyrelsen (kilde: CVR).

A/S Danish Engineering & Marine Power er leverandør af reservedele til skibsværfter.

Carbide A/S

Emil Ørsnes Larsen er indtrådt i bestyrelsen i stedet for Martin Bruno Sørensen hos Carbide A/S (kilde: CVR).

Carbide A/S er leverandør af håndslibeværktøjer.

Danstoker A/S

Kurt Myhlert Olsen er indtrådt i direktionen i stedet for Knud Dürr hos Danstoker A/S (kilde: CVR).

Danstoker A/S producerer kedler til blandt andet fjernvarme og industrien.

Epoke A/S

Jane Nykjær Kaasgaard er medarbejdervalgt til bestyrelsen i stedet for Gert Kristensen hos Epoke A/S (kilde: CVR).

Epoke A/S fremstiller saltspredere og sneplove.

Glunz og Jensen A/S

Henrik Blegvad Funk er indtrådt som administrerende direktør i stedet for René Normann Christensen hos Glunz og Jensen A/S og hos Glunz og Jensen Holding A/S (kilde: CVR).

Glunz & Jensen producerer prepress-udstyr.

Grotrian A/S

Kurt Bech Christensen er udtrådt af bestyrelsen hos Grotrian A/S (kilde: CVR).

Grotrian A/S er en nordjysk smedevirksomhed.

Hindsbo Magneter ApS

Jens Hindsbo er udtrådt som formand for bestyrelsen hos Hindsbo Magneter ApS (kilde: CVR).

Hindsbo Magneter ApS er leverandør af magneter og magnetsystemer.

Hydratech Industries Holding A/S

Knud Andersen er indtrådt som administrerende direktør i stedet for Søren Kringelholt Nielsen hos Hydratech Industries Holding A/S (kilde: CVR).

Hydratech producerer hydrauliske systemer og køleløsninger.

Imaster ApS

Curt Steen Pilsgaard er udtrådt af bestyrelsen hos Imaster ApS (kilde: CVR).

Imaster ApS producerer indblæsningsmaskiner til isolatører.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094