Bæredygtig IDAG
Forudsigelse: Om ti år sejler handelsflåden på A-kraft
Dansk virksomhed udvikler ny reaktorteknologi, som skal gøre A-kraft til et indlysende motorvalg, når rederierne bestiller nye skibe. En enkelt 'optankning' rækker til 12 års drift og vil koste mindre end 50 mio. dollars
Ingen illusioner
Indgroet skepsis
Flydende salt
Er Seaborg de eneste, som er slået ind på dette spor?
Har I løst problemet med radioaktivt affald, der skal deponeres?
FAKTA: NY REAKTORTEKNOLOGI TIL SKIBSFARTEN
FAKTA OM SEABORG
Abstrahér fra 1970’erne katastrofefilm. Fokusér i stedet på helt nye teknologiske muligheder samt på behovet for at tøjle den eskalerende globale opvarmning. Sådan lyder opfordringen fra mændene bag Seaborg - en dansk teknologivirksomhed, stiftet af en gruppe fysikere, som i 2025 vil kunne tilbyde rederierne at bestille deres nye skibe i en konstruktion, hvor totaktsmotoren er erstattet med en atomreaktor af nogenlunde samme størrelse. - Sagen er fuldstændig enkel. Hvis skibsfarten vil gøre alvor af sine hensigtserklæringer om at blive CO2-neutral, er der tre veje: Biobrændstof, syntetisk brændsel eller atomkraft. Men hvis vi skal have nok til skibsfarten, så har vi ikke nok biomasse på jorden, og vi kan ikke producere syntetisk brændsel uden atomkraft, lyder det fra Troels Schönfeldt, CEO i Seaborg Technologies, der holder til på Nørrebro. Sammen med to ligesindede fysikere stiftede han Seaborg i 2014. Virksomheden har i dag 19 medarbejdere og finansierer sine udviklingsaktiviteter primært via private investorer men får også midler fra bl.a. Innovations Fonden samt EU-forskningsfonde. Hos Seaborg er man klar over, at dét at få et dansk rederi til at udtale sig begejstret og entusiastisk om atomkrafts som fremtidens drivmiddel i skibsfarten er nogenlunde lige så svært som at genindføre træskibe i linjefarten. - Vi gør os ingen som helst illusioner om, at rederierne vil omfavne os proaktivt og allerede i dag tænke atomkraft ind i deres planer for fremtidens skibe. Vores vurdering er, at vi skal ti år ud i fremtiden, før det vil være gået op for størstedelen af branchen, at dens klimamål ganske enkelt kun kan blive til virkelighed, hvis den satser på atomkraft, siger Troels Schönfeldt. Han fortsætter: - På det tidspunkt vil vi kunne levere en driftssikker reaktor i en fyrrefods-container, som kan monteres direkte i skibet og som kan levere energi nok til skibets drift i 12 år. Prisen på brændsel vil ligge under 50 mio. dollars for 12 år. Hos Seaborg gør man sig store anstrengelser for at understrege, at man udmærket forstår skibsfartens indgroede skepsis ved at skulle forestille sig en myriade af små atomreaktorer spredt ud over verdenshavene langt fra myndighedernes og sikkerhedseksperternes umiddelbare rækkevidde. - Hvis atomkraft i handelsflåden havde været lige til, var det jo nok sket for længe siden. Man har som bekendt forsøgt flere gange uden held, erkender Troels Schönfeldt, men tilføjer så: - Nu udvikler vi imidlertid en fundamental ny form for reaktorer, som er økonomiske i den størrelse man har behov for til et skib. Hvis det pludseligt er økonomisk overlegent i forhold til alternativerne, så tror vi på, at det vil ændre branchens opfattelse af atomkraft og teknologiens muligheder i skibsfarten. Troels Schönfeldt peger på, at atomreaktorer som vi kender dem fra de seneste 50 år som bekendt er store og dyre og omgærdet af ekstreme sikkerhedsforanstaltninger. Alt sammen noget, som har gjort teknologien utænkelig på et standardiseret handelsskib. - Letvands-reaktorer har vist sig at være svære at nedskalere på en økonomisk forsvarlig måde, hvilket har betydet, at teknologien kun har været noget, som har givet økonomisk mening i form af ekstremt store anlæg. Hermed har skibsfarten været dømt ude. For Seaborg er kunststykket derfor at fokusere på en teknologi, der kaldes en flydende salt-reaktor. I en sådan reaktor bliver der ikke skabt højtryksdamp i reaktorkernen, hvilket, ifølge Schönfeldt gør processerne mere simple. Ultimativt overflødiggør man størstedelen af de ekstreme sikkerhedssystemer (Se boks). - Hvis tingene går helt galt i vores reaktor, er det værste, at alt inden i reaktoren størkner og efterlades som en radioaktiv sten inde i kassen. Det vil selvfølgelig være et alvorligt nedbrud, men ikke en katastrofe. Med andre ord er det en forsikringsovervejelse frem for en bekymring for det offentlige helbred. - Uden de komplekse reservesystemer kan flydende salt-reaktorer nedskaleres helt problemfrit, og dermed vil de udmærket kunne fungere som en motor på et stort skib. En reaktor i en 40 fods-container vil kunne levere en ydelse på 100 MW, hvor de største skibe i handelsflåden i dag har behov for ca. 80 MW. - I Kina har regeringen besluttet at kaste 3.3 mia. dollars i udviklingen af flydende salt-reaktorer til skibe, og har deres første prototype kørende i 2020. Så der er andre end os, der kan se potentialet i teknologien. Men kineserne fokuserer meget entydigt på militære anvendelser. Vores løsning målretter sig mod industriens behov. USA har også lagt nogle hundrede millioner i udvikling af teknologien. - Tænk lige på, hvor markant de negative konsekvenser af den globale opvarmning slår igennem netop nu - dette er vores fokus. Når det så er sagt, så kan vi faktisk brænde det langlivede atomaffald fra konventionelle atomkræftværker og reducere det til noget som minder om radioaktivt affald fra hospitaler og som kun skal lagres nogle få hundrede år. En opdateret version af en smeltet salt-reaktor kan blive et billigere og mere sikkert alternativ til gængs atomkraft. Reaktoren kan bygges i en mindre udgave uden at miste effektivitet, og den behøver ikke så meget beton og stål som sikkerhed, fordi salt kemisk indkapsler de farlige materialer, så de ikke har nogle spredningsmekanismer i vand eller luft, selv i de alvorligste uheld. Det mere effektive design gør, at der bliver mindre affald i sidste ende. Fidusen er at opløse atomaffaldet i smeltet salt i stedet for at bruge brændselsstave. Smeltet salt har et kogepunkt over 1400° C - langt over reaktortemperaturen. Den høje temperatur gør også energiudvindelsen mere effektiv, og derved får man mere ud af sin brændsel - et stort containerskib kan sejle i 12 år for under 50 mio. dollars i brændsel. Der er tale om en fissionsreaktor, der fungerer derved, at uranbrændstof bliver opløst i flydende salt. Saltet reagerer med de radioaktive salte, som via temperatur udvidelse stabiliserer processerne i reaktoren, og sikre, at kædereaktionen ikke kan løbe løbsk Hvis alt går galt, så slukker processen sig selv, og saltet størkner og opfører sig som sten i naturen Der skabes ikke nogen højtryksdamp som i en traditionel kernekraftreaktor Teknologien blev oprindelig udviklet efter 2. Verdenskrig og havde sin storhedstid i 1960’erne, hvor mange tusinde amerikanske og kinesiske forskere arbejdede på at kommercialisere teknologien. Det hele løb dog ud i sandet, da datidens teknologi ikke kunne overkomme visse tekniske barrierer Danske Seaborg Technology har fået EU-støtte på 11,5 mio. kr. til det såkaldte Sealion-projektet, en forkortelse for “Seaborg External multiphysics Architecture for Licensing and Ip development Of Nuclear reactors" Projektet skal udvikle multifysisk software, som kan modellere de komplekse, dynamiske processor i en avanceret kernereaktor. Samarbejder med DTU-Risø om laboratoriefaciliteter Virksomheden håber på lidt længere sigt at kunne udvikle en smeltet salt-reaktor til industriel brug Shipping er kun én af de industrier, som Seaborg vil forsøge at afsætte sine reaktorer til. Vurderingen er, at offshore-fartøjer med lange opgaver til søs kan være frontløber til at anvende teknologien. Andre områder for en tidlig start er energisektoren, hvor mindre reaktorer vil kunne fungere som f.eks. sæsonbestemt energiforsyning, hvor reaktorerne kan placeres på pramme, der kan sejles til regioner, der har brug for back-up energiforsyning på tidspunkter, hvor vedvarende energikilder som sol eller vind ikke slår til.