23948sdkhjf

Udstiller: Det handler om den rette kombination

Ingen løsninger er bedre end de mennesker, der bruger den, lyder det fra G. A. Hansen op til Scandinavian Coating

Under temaet "Mennesker, metoder & teknologi" præsenterer G.A. Hansen funktionelle lakeringsanlæg til metal-, plast- og træindustrien på Scandinavian Coating 2019. Det fortæller salgsdirektør Finn Christensen.

Han forklarer, at det klare overordnede mål om at skabe sammenhæng mellem mennesker, metoder og den nyeste teknologi sikrer den nødvendige balance mellem de tre områder i virksomhedens løsninger inden for overfladeteknik.

- Vores konsulenter og teknikere har alle en faglig nysgerrighed, og vi forstår vores kunders mål og udfordringer i hverdagen. Vi ved også, at ingen anlægsløsning er bedre end de mennesker, der bruger den. Derfor lægger vi stor vægt på at træne og uddanne medarbejderne, siger han og tilføjer, at det i sagens natur handler om at levere løsninger, der sikrer kunderne anlæg med en optimal driftsøkonomi.

Finn Christensen lægger vægt på, at man har et tæt samarbejde med producenter som Gema, Reiter, Graco, Titan og Walther Pilot, så man i samarbejde med disse kan levere de løsninger, der bedst opfylder kundernes behov.

- Vi leverer en bred palet af innovative og driftsøkonomiske løsninger, uanset om det handler om komplette nye løsninger eller retrofit- og erstatningsløsninger. Og vi leverer både det lille manuelle anlæg og de komplette lakeringslinjer, forklarer salgsdirektøren.

Med vinduet som eksempel
Blandt de senere års opgaver nævner Finn Christensen leverancer til blandt andet Velux, der ønskede en ny og bedre metode til lakering af vinduesdele. Her blev løsningen en dobbelt robotstyret lakeringslinje med ny type vandig lak og et 2K automatisk blandeanlæg.

Gevinsten var, ifølge salgsdirektøren, både bedre kvalitet, lakbesparelse og mere kapacitet.

En anden opgave er udført hos svenske SP-Fönster. Her havde svenskerne et kapacitetsproblem og ønskede en fremtidssikret løsning med fuldautomatisk farveskift til både primer og top coat. Derudover blev linjen udstyret med robotter til automatisk op- og nedtagning af emnerne. I dag lakeres alle vinduer i enkeltdele og styres via kodebrik på hvert ophæng gennem hele processen.

- Kapaciteten er så stor, at SP-Fönsters nye anlæg er det største i Skandinavien med 6,5 millioner dele og mulighed for endnu flere ved at indføre et tredje arbejdsskift, fortæller Finn Christensen.

Blandt de øvrige anlæg nævner han nye fuldautomatiske pulverkabiner fra Gema med besparende pulverdosering, ekstremt hurtige farveskift og en ny revolutionerende påføringsteknik.

- Vi har også leveret en række løsninger til lønlakerere og glæder os til at vise de mange eksempler samt en række nyheder på vores stand i Øksnehallen, siger Finn Christensen.

Artiklen er en del af temaet Scandinavian Coating.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093