23948sdkhjf

Fabrika satser på webshop

Langå-virksomheden har netop søsat en hjemmeside, hvor kunderne døgnet rundt kan bestille elmotorer fra Siemens, AEG og Moll.
Indehaverne af Fabrika Jens Amdisen og Kaspar Mikkelsen, der har over 12 års erfaring med salg og kundesupport i elektrobranchen, har netop lanceret deres webshop www.fabrika.dk , som et supplement til deres knap to år gamle virksomhed Fabrika Direct, der har fokus på levering af elmotorer til større maskinbyggere i Danmark, Norge og Tyskland.

- Vi henvender os især til maskinbyggere og lignende, der kun køber få elmotorer om måneden, og som derfor går glip af de favorable aftaler, som større kunder har ved de etablerede forhandlere, hvor man ofte skal bestille for over 50.000 kr. om måneden for at få elmotorerne til en fornuftig pris, siger idemagerne.

De har i første omgang satset på elmotorer i et udvalg på godt 1.000 forskellige modeller fra de anerkendte europæiske firmaer Siemens, AEG og Moll, da de dækker over tre forskellige prisklasser fra top til bund.

Samtidig vil de to erfarne herrer bidrage med teknisk bistand bakket op af mere end 100 ingeniører hos deres leverandører og samarbejdspartnere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.159