23948sdkhjf

Direktør om automation: Vi er nødt til at investere i fleksibilitet

- Jeg er nødt til at give en kæmpe cadeau til medarbejderne i den her proces, siger administrerende direktør Jeppe Ingemann Lyng

Langs det lilla gulv, der snor sig gennem Induflex’ produktionshal, står stribevis af snurrende maskiner og holder produktionsdampen oppe.

Men hvor mange firmaer investerer i maskiner, der kan håndtere og producere serier i den helt store skala, ligger fokus et noget andet sted for Induflex, der har ordreproduktion som deres speciale.

- Som producent af nicheprodukter vil det langt fra give mening at investere i maskiner, der kan producere de helt store serier. I stedet er vi nødt til at investere i fleksibilitet og maskiner, der kan mere end én ting og kan omstilles i en fart, siger Jeppe Ingemann Lyng.

Kæmpe cadeau til medarbejderne
2018 blev blandt andet brugt på at skifte ud og supplere i maskinparken som en del af den vækstplan, som virksomheden har lagt for de næste par år.

Det har blandt andet været en stor udfordring for medarbejderne, der har skullet omstille sig til den ny stil og mere konkret - nye maskiner. Men det er gået smertefrit, fortæller den nye direktør.

- Jeg er nødt til at give en kæmpe cadeau til medarbejderne i den her proces. Det kræver meget at være så omstillingsparat både ved at få nye maskiner, men også at arbejde med maskiner, der skal omstilles til forskellige serier og størrelser, siger Jeppe Ingemann Lyng.

Med omstillingen til nyt hardware åbner Jeppe Ingemann Lyng også for, at nye kunder kan være på vej til virksomhedens ordrebøger.

- Vi ser en bevægelse, hvor flere udskifter elementer i maskiner fra metal til plast. Vi vil gerne være med til at slå et slag for den udvikling, og derfor skal vi også kunne tilbyde de mindre serier til dem, der gerne vil med på den udvikling, siger han.

I den omstillingsproces er plast som materiale en fordel, siger direktøren.

- Det ligger i plastens DNA at være et foranderligt materiale, der kan justeres på. Derfor kan vi med maskiner understøtte en proces, der gør, at vi kan være ambitiøse i vores omstilling og tilpasning til nye produkter til porteføljen, siger Jeppe Ingemann Lyng.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079