23948sdkhjf

Danskere designer giga-fundamenter i Kina på rekordtid

Kina har besluttet at sætte turbo på udbygningen af havvind; alene i Guangdong-provinsen er der ambitiøse planer om at installere 15 til 20 GW. Til sammenligning har hele Europa i øjeblikket installeret under 20 GW.

Den kinesiske projektudvikler SPIC Guangdong Offshore Wind Power Ltd. har sikret tilladelser til at installere 3,2 GW offshore vindenergi i Guangdon-provinsen, som er nok til at forsyne hele Danmark med strøm.

Rambøll har hjulpet med design af de første to møllefundamenter.

Monopælene ved Guangdong skulle efter sigende være verdens største – de har hver en vægt på 1.600 ton sammenlignet med den hidtidige rekord på godt 1.300 ton. De står også på den hidtil største vanddybde, man har set i Kina: 37 meter.

Det skriver Rambøll i en pressemeddelelse.

I alt skal der fremstilles 500 fundamenter i Guangdong-provinsen.

Rekordtid
De to første monopæle blev designet og fremstillet på rekordtid. SPIC’s efterspørgsel på hastighed var blandt andet udslagsgivende for, at Rambøll blev valgt som lead designer på projektet.

- Rambøll har færdiggjort designet af de to monopæle på rekordtid, således at design og fabrikation har taget mindre end fem måneder, hvilket er to til tre gange hurtigere end normalt, fortæller Søren Juel Petersen, som er global market director i Rambøll.

Rambøll har rådgivet vedrørende geotekniske - og metocean undersøgelser i forbindelse med projektet og har blandt andet brugt sit in-house softwareprogram Rosap til at beregne, hvordan vindmøllerne, jordskælv, bølger, strøm og tidevand influerer på konstruktionerne – både på kort og på langt sigt - samt hvordan møllerne vil reagere på tyfoner. Der var hele 18 tyfoner i området i 2018-tyfonsæsonen.

Rambøll har arbejdet med havvind i Kina siden 2004 og blev i 2015 som første ikke-kinesiske rådgiver hyret til at designe en af landets største havvindparker SPIC Binhai North H1 i Jiangsu-provinsen nord for Shanghai. Siden er der kommet fire andre designordrer i Kina.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109