23948sdkhjf

Endnu en skrotvirksomhed i støjproblemer på Korsør Havn

Skrotvirksomheden HJM fik mandag nej til at bygge en 10 meter høj mur, der kan mindske støjgenerne fra virksomheden. En rapport viste nemlig sidste år, at virksomheden overtrådte de støjgrænser, der var udspecificeret i virksomhedens miljøtilladelse.

Ved samme lejlighed fik også H.J. Hansen besked på at udfærdige en støjrapport, og den viser, at virksomheden overtræder grænserne med 7-12 dB. Derfor er virksomheden nu blevet bedt om at indsende en støjhandleplan til kommunen. Det skriver SN.dk.

Det sjællandske medie har fået aktindsigt i støjrapporten, og her angiver konsulentfirmaet Rambøll en ni meter høj mur som en mulig løsning på støjproblemer fra H.J. Hansen.

Formand for miljø-, plan- og landdistriktsudvalget i Slagelse Kommune, Jørgen Grüner, vil ikke umiddelbart tage stilling til, om også denne ansøgning vil blive afvist.

- Jeg ved det ikke. Umiddelbart virker deres placering bedre i forhold til en høj mur, men proceduren er ens for begge virksomheder. Vi tager stilling, når der ligger en ansøgning om en mur, siger han til SN.dk.

Originalartikel: https://sn.dk/Slagelse/Afsloering-Ogsaa-skrotvirksomheden-HJH-overtraeder-stoejgaenser-markant/artikel/810430

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081