23948sdkhjf

Overflademesse i medvind

Det har været en succes at flytte Scandinavian Coating fra Gøteborg til Øksnehallen i Købehavn

80 udstillere og 1.328 besøgende.

Det var ingredienserne i 2017-udgaven af overflademessen Scandinavian Coating.

Den blev afholdt i Øksnehallen, og rammen bliver den samme i år, hvor messen forventes at blvie større end sidste år.

Sådan lyder det i hvert fald fra Claus Haarding, som er talsmand for MAB - Maleudstyrs- og Anlægsleverandørernes Brancheforening - som er med til at arrangere messen fra dansk side.

- Foreløbig ser det ud til, at messen bliver lidt større end sidste gang, og vi er tæt på at have udsolgt, siger Claus Haarding, som regner med at kunne sige goddag til en stribe nye udstillere på messegulvet i år.

- Der er kommet pænt mange nye udstillere, og vi må sige, det har været en succes at flytte messen til Øksnehallen, siger han med henvisning til, at den nordiske overflademesse tidligere lå i Gøteborg.

- Vi har både polske, tyske og italienske forespørgsler, og i dag bliver messen af flere og flere opfattet som en bred indgang til det nordiske marked, siger Claus Haarding, som forventer, at messen bliver udsolgt i år.

- Det håber jeg selvfølgelig på, men det bliver i hvert fald større end i 2017, og det betyder også noget, at galvanisering og forkromning er kommet med, siger Claus Haarding.

Interessant program
Claus Haarding ser samtidig frem mod et konferenceprogram, der byder på et ordentligt skud Industri 4.0 og digitalisering.

- For overfladeindustrien handler Industri 4.0 jo om at styre emnerne og styre tidsforbruget. Det handler om at få bedre styr på ens produktion og om at optimere, og der kommer nogle rigtig interessante casestories på messen, siger Claus Haarding, der vurderer, at årets udgave af Scandinavian Coating tegner yderst positiv.

Artiklen er en del af temaet Jern & Maskinindustrien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158