23948sdkhjf

Brødrene Christensen Fabrikker får ”nye” ejere

Halvdelen af virksomhedens medarbejdere mister dog deres job

For godt en uge siden blev Brødrene Christensen Fabrikker erklæret konkurs ved Skifteretten i Næstved. Nu er det dog lykkedes at sælge konkursboet. Det skriver SN.dk.

Kurator Nicolai Dyhr forklarer dog, at han endnu ikke kan afsløre, hvem der overtager konkursboet.

- Men jeg må gerne fortælle, at køberne kender fabrikken i forvejen, og jeg er også nødt til at fortælle, at jeg undervejs i løbet af salget har været nødt til at afskedige 30 medarbejdere på fabrikken, siger Nicolai Dyhr til SN.dk.

Ifølge det sjællandske medie er det ganske velkendte ansigter, der har startet det nye selskab Brdr. Christensen ApS. Her står selskabet FlouroSeal som ejer, og det var også dem, der ejede det konkursramte selskab. Canadieren Robert Bin Tian står som reel ejer af 40 pct. af Brdr. Christensen ApS, mens Ziad Homsy er bestyrelsesformand – en post han ligeledes beklædte i det konkursramte selskab. Derudover er Kurt Hansen registreret som direktør og bestyrelsesmedlem. Også han var tidligere medlem af bestyrelse og direktion i de nu lukkede selskaber.

Originalartikel: https://sn.dk/Faxe/30-fyret-foer-salg-Hanefabrikken-overlever/artikel/809632

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094