23948sdkhjf

Vindmølleindustri skuffer: Multicut har underskud for første gang

Den store vestjyske underleverandør havde en økonomisk nedtur i sit spritnye regnskab. Konsekvensen er det første underskud siden starten i 1998.

Resultatet før skat er på -38 mio. kr., hvilket er en nedgang på 60 mio. kr. i forhold til forrige regnskabsår. Virksomhedens ledelse kalder også regnskabsåret for utilfredsstillende. Den væsentligste årsag er, at omsætningen fik barberet en fjerdedel af toplinjen, som endte på 365,8 mio. kr.

- Regnskabsåret har været præget af uventet fald i omsætningen, især relaterende sig til enkeltkunder inden for vindindustrien, skriver Multicut i sin ledelsesberetning.

Det har ikke været muligt for at få en kommentar til regnskabet fra virksomhedens ledelse.  

Investeringer koster på den korte bane
Der er også andre årsager til indtjeningsnedgangen, står der i ledelsesberetningen. En række investeringer i avanceret produktionsudstyr giver på kort sigt en stigning i omkostningerne, inden omsætningen kommer op i niveau. Det er blandt andet en fuldautomatisk produktionslinje ved en kombination af CNC-maskiner og ny robotteknologi.

En anden faktor, ifølge ledelsesberetningen, er etableringen af serieproduktion, som henvender sig særligt til forsvarsindustrien og specialiseret industri. Det har kostet et tocifret millionbeløb, der er taget over driften. Årsagen er en lang implementering, produktmodning, stort dokumentationsarbejde og kvalitetssikring.

Salget vokser i år
Det store underskud ser dog ud til en at være en enlig svale. For Multicut skriver i sin beretning, at virksomheden forventer en omsætning i niveauet omkring 400 mio. kr. og sorte tal på bundlinjen i det nuværende regnskabsår.

- Forventningen er baseret på den nuværende ordrebeholdning og de langtløbende kontrakter, som virksomheden har indgået og igangsat inden for udvalgte produktområder, skriver ledelsen.

Multicut A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Nettoomsætning 365,8 475,4
Driftsresultat -30,8 28,1
Resultat før skat -38,0 21,9
Årets resultat 30,0 16,7
Balancesum 384,1 436,5
Egenkapital 70,9 100,8
Antal ansatte 187 190
Regnskabsåret blev 30. september 2018

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156