23948sdkhjf

LT-Automation indgår samarbejde med Motoman

Den nordjyske rådgivningsvirksomhed har udvidet sit professionelle netværk med endnu en robotproducent.
LT-Automation rådgiver virksomheder om automatiseringsprocesser og indførelse af robotteknologi, og som en del af dette har man etableret et professionelt netværk, hvor Motoman er nyeste medlem

- Vi er glade for, at LT-Automation giver mulighed for, at en uvildig ser os i kortene, og sammenligner vores løsninger, supportpakke og prisniveau med vores kollegers. Vi er overbeviste om, at det i det fleste tilfælde vil betyde en bedre løsning for slutbrugeren, og vi gør vores bedste hver dag for at levere varen, siger Jesper Gandrup, Motoman.

220.000 robotter installeret på verdensplan
Den japanske producent er med mere end 220.000 installerede robotter blandt verdens førende producenter.

Motoman leverer robotløsninger til stort set alle industrier og applikationer, inkl. lysbuesvejsning, montage, maling, dispensering, skæring, materialehåndtering, emballering, palletering, afglatning, polering og punktsvejsning.

- Vi oplever en større efterspørgsel i markedet efter uvildig rådgivning omkring robotter, der kan noget ekstraordinært. Derfor er det helt naturligt, at vi vælger at samarbejde med Motoman. Som jeg ser det, revolutionerede Motoman eksempelvis robotmarkedet, da de præsenterede den 15-aksede dobbeltarm-robot SDA10D. Den har ekstraordinær bevægelsesfrihed og ligner nærmest et menneske i dens bevægelser, siger Lasse Thomsen, administrerende direktør i LT-Automation.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079