23948sdkhjf

Køber nedlagt rejefabrik og flytter produktion vestpå

Idé-Pro Skive er snart klar med en ganske markant udvidelse. Skive-virksomheden har købt Royal Greenlands fabrik i Glyngøre og kan dermed føje yderligere 10.600 kvadratmeter fabriksareal til sin produktion.

- Vi har købt den på baggrund af, at det er nogle meget velegnede store bygninger, som ligger strategisk godt placeret i forhold til vores kunder, fortæller administrerende direktør Morten Nors.

Planen er, at dele af aktiviteterne fra Skive nu skal flyttes til Glyngøre, og yderligere 8-10 medarbejdere skal ansættes.

- Vi vil flytte det ud, som vi kalder produktion, så vi laver mere plads til vores prototyper i Skive. Vi laver støbeværktøjer og støber i aluminium, magnesium, plast og EPS, og det er vores plastdel, vi nu flytter, fortæller Morten Nors.

- De 18.000 kvadratmeter vi har i Skive er simpelthen blevet fyldt, konstaterer han.

Han forventer, at der bliver brug for alle kvadratmeter i Glyngøre allerede i løbet af en treårig periode.

Fabrikken skal drives af Anders Nors, som p.t. står for ombygningen. Efter planen rykker den første del af produktionen ind til maj.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064