Der bliver hele tre ting at fejre, når AB Cool inviterer til reception fredag den 27. maj kl. 11.00-14.00 på Thorndahlsvej 6 i Aalborg SV.
Dels er virksomheden rykket ind i nye lokaler, som man købte i august 2010, og dels markerer Aalborg-virksomheden, at man i maj 2011 er blevet ISO 9001-certificeret.
Sidst men ikke mindst skal det også fejres, at AB Cool har rundet et skarpt hjørne. Virksomheden blev grundlagt i 1970, hvilket selvfølgelig er ensbetydende med, at man sidste år rundede de 40 år.