23948sdkhjf

Dansk eksport tilbage på niveauet før krisen

Dansk vareeksport er tilbage på niveauet før finanskrisen, og der er udsigt til vækst i 2011 på 11,2 %. Udenrigsministeren kalder udsigten opløftende.
Hvor værdien af dansk eksport i første kvartal 2011 nåede 1 % over niveauet før krisen i andet kvartal 2008, nåede tysk eksport 3 % over, mens svensk eksport stadig var 4 % under målt i svenske kroner og 2 % over målt i danske kroner.

- Det er særdeles opløftende, at dansk eksport klarer sig som blandt de bedste i Europa og nu er tilbage på niveauet før krisen. Jeg er ganske klar over, at den kraftige nedtur i kølvandet på krisen har været meget hård for mange minde eksportvirksomheder, og at de kun langsomt er ved at genvinde fodfæstet. Men vi har alle lov til at glæde os over, at den danske eksportsektor som helhed har vist sig lige så stærk og konkurrencedygtig, som de bedste eksportnationer i Europa, nemlig Tyskland og Sverige, siger udenrigsminister Lene Espersen.

Opjusterer vækstforventninger
Også fremadrettet tegner det lyst for de danske eksportvirksomheder. Udenrigsministeriet har netop offentliggjort Eksportudsigten, som er en fremskrivning af væksten i den danske vareeksport på baggrund af en analyse af de 80 største danske eksportmarkeder. I forhold til vurderingen i februar 2011 er vækstudsigterne opjusteret markant for 2011og nogenlunde fastholdt for 2012. Væksten i 2011 forventes nu at blive ca. 11 %, hvor der i februar blev forventet ca. 7 %, mens forventningen til væksten i 2012 fastholdes uændret på ca. 7 %.

- Det er klart en positiv Eksportudsigt. Den markante opjustering skyldes først og fremmest, at eksporten i fjerde kvartal 2010 er gået bedre end først registreret, og at vækstudsigterne på de store nærmarkeder i Europa tegner endnu lysere. Særlig eksporten til Sverige, Tyskland, Storbritannien, Norge og Polen trækker eksportvæksten op samtidig med, at vi forventer tocifrede vækstrater i dansk vareeksport til de fleste regioner udenfor Europa, siger cheføkonom i Udenrigsministeriet, Jacob Warburg.

- Til de asiatiske lande, Latinamerika og Rusland forventes en vækst på 15-20 % i 2011 og 10-15 % i 2012, mens det til Nordamerika tegner til en vækst på omkring 10 % i både 2011 og 2012. Samtidig tyder tallene dog også på, at eksporten til en række markeder i Vesteuropa kun får svag fremgang, fx Italien, Finland, Frankrig og Nederlandene, og nogle steder forventes et egentligt fald i eksporten, fx Irland, Grækenland, Portugal og Island, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078