23948sdkhjf

Tilbagegang hos Hedema

En tabt vindmøllekunde betød lavere bundlinje i 2017/2018

2017/2018 endte med et overskud før skat på 2,2 mio. kr. hos Hedema, og det betød en tilbagegang på små 1,2 mio. kr. sammenlignet med året før.

- Vi har mistet en del salg til vindmølleindustrien, fordi en af vores store kunder har lagt sin danske afdeling ned. Det blev vi ramt af, men heldigvis ikke så meget, som vi havde frygtet, for til gengæld har vi fundet mange andre opgaver, forklarer medindehaver og administrerende direktør, Kim Kjær Andersen, til Horsens Folkeblad.

Han vurderer, at tabet i vindmølleindustrien udgør cirka 20 pct. af Hedemas omsætning, men at det er lykkedes at hente 15 pct. af disse på andre kunder.

I 2016 flyttede virksomheden fra Hedensted til Horsens og fik næsten fordoblet sit areal til 11.000 kvadratmeter.

Ifølge ledelsesberetningen i virksomhedens regnskab har det betydet, at der atter er blevet mulighed for at udvide med nye maskiner. I 2017 købte man blandt andet en stor drejebænk og to svejserobotter, og yderligere en robot kom til i 2018.

Originalartikel: https://hsfo.dk/erhverv/Virksomhed-spreder-risikoen-Mistede-kaempe-kunde-men-hentede-ny-omsaetning-andre-steder/artikel/205733

Hedema A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Bruttofortjeneste 34,7 37,7
Resultat før af- og nedskrivninger 5,4 6,6
Resultat før skat 2,2 3,4
Årets resultat 1,7 2,6
Balancesum 38,1 45,5
Egenkapital 9,9 12,1
Antal ansatte 67 70
Regnskabsåret blev afsluttet 31. maj 2018

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094