23948sdkhjf

Hans Jensen Lubricators udvider direktionen

Bestyrelsen i den familieejede virksomhed Hans Jensen Lubricators har udnævnt salgschef Stefan Sletting Nielsen, 34 år, til ny direktør med titlen CCO.

Stefan Sletting Nielsen har været ansat i virksomheden i mere end fem år og har tidligere arbejdet for Sanistål, Carl F International samt designvirksomheden D Line. Han er uddannet inden for salg og ledelse ved blandt andet Niels Brock og har sidenhen læst MBA 1. modul ved AVT Business School.

Forfremmelsen sker som et led i en ny vækststrategi, der har til formål at fremtidssikre Hans Jensen Lubricators og styrke organisationen yderligere. Den nye direktion består således af CEO Rasmus Hans Jensen, COO Christian Hans Jensen, som også er direktør for Hans Jensen Lubricators Singapore, og CCO Stefan Sletting Nielsen.

- Vi har et ønske om at styrke vores organisation yderligere som følge af vores løbende vækst. Det lå derfor i kortene som en naturlig del af Stefans stilling, at han skal hjælpe os i mål ved at styrke vores position på markedet over for den globale handelsflåde, udtaler CEO Rasmus Hans Jensen på vegne af ejerne.

Stefan Sletting Nielsen fortæller om sin nye stilling:

- Jeg går ydmygt til denne opgave og er stolt over den mulighed, ejerne og bestyrelsen giver mig i form af de nye udfordringer, som medfølger. Over de kommende år ser jeg frem til at udvikle virksomheden ved at sætte mit præg på dagligdagen og sikre, at vi indfrier vores ambitiøse mål.

Hans Jensen Lubricators har gennem de sidste 101 år udviklet, produceret, leveret og installeret cylindersmøreapparater til den globale handelsflåde.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078