23948sdkhjf

Nilan hædret med pris

Den østjyske virksomhed har fået Hedensted Kommunes Erhvervspris 2018

- Det er i opgangstider, man skal huske at ruste sig mod nedgangstider. For de kommer helt sikkert. Så man skal forberede sig på dalen, mens man står på toppen.

Sådan lyder det fra Torben Andersen, stifter og indehaver af Nilan. En 44-årig Hedensted-virksomhed, der fortsat formår at skabe vækst i både omsætning og indtjening.

Nilan er både leveringsdygtig i moderne og bæredygtige ventilationsanlæg til private boliger og store anlæg til industrier og institutioner.

Virksomheden har gennem de seneste år investeret massivt i automatisering og produktionsoptimering. I 2016 investerede virksomheden således 80 mio. kr. i maskinparken, hvilket næsten tredoblede kapaciteten. Virksomheden arbejder målrettet med at styrke sin eksport til en række europæiske markeder.

- Nilan A/S arbejder målrettet med at finde nye og bæredygtige løsninger, og er teknologisk frontløber på flere områder. Og så er den et mønstereksempel på en virksomhed, som formår at bygge viden og kundefordele ind i sine produkter, begrunder borgmester Kasper Glyngø blandt andet tildelingen af årets erhvervspris til Nilan.

Medvirkende til at Nilan bliver årets prismodtager er også det eksemplariske forhold mellem virksomhed og medarbejdere. Listen med jubilarer er lang, og der arbejdes målrettet med kompetenceudvikling for at bevare det høje teknologiske og kvalitetsmæssige niveau, som i 2016 indbragte virksomheden EU-energimærkningen Ecodesign som bevis på, at man producerer nogle af Europas bedste varme- og ventilationsanlæg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078