23948sdkhjf

Aabo Ideal-Line udvider

Den fynske producent af overfladebehandlings-anlæg er i gang med at opføre en tilbygning på 277 kvadratmeter i Vester Åby mellem Fåborg og Svendborg. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Virksomheden er en fusion af E. Aabo Andersen og Ideal-Line, og den nye tilbygning skal huse virksomhedens samlede stab af funktionærer.

Virksomheden bibeholder dog produktion i både Svendborg og Vester Åby.

Samtidig med udvidelsen er Aabo Ideal-Line på jagt efter en ny direktør. Efter de to virksomheder fusionerede, blev Per R. Rasmussen udnævnt til administrerende direktør, mens de to hidtidige ejere Gunnar Lassen og Claus Aabo Andersen trådte et skridt tilbage for at koncentrere sig om salgsarbejdet. Det samarbejde fungerede imidlertid ikke, og i stedet er Gunnar Lassen nu direktør, indtil en ny løsning er fundet.

- Vi er enige om, at vi gerne vil have en direktør ind, men det skal være den rigtige. Så vi leder, siger Gunnar Lassen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079