23948sdkhjf

Stor mexicansk ordre til Siemens Gamesa

Vindmølleproducenten skal levere 249 MW til et projekt i delstaten Coahuila

Ordren består af 60 styk SG 4.5-145-vindmøller, som er købt af Enel Green Power. Der er tale om den første ordre på netop den type vindmølle, oplyser Siemens Gamesa.

Vindmøllerne skal installeres i Parque Amistad III- og IV-vindmølleparkerne i Coahuila i det nordlige Mexico.

Møllerne har en tårnhøjde på 107,5 meter og en rotordiameter på 145 meter. SG 4.5-145 er lavet med fleksibelt output fra 4,2 til 4,8 MW afhængig af forholdene på sitet.

- Vi er begejstrede for at kunne levere vores nye generation af onshore-vindmøller til Enel Green Power’s projekt, siger Jorge Lobatón, onshore managing director for Mexico og Latam.

Siemens Gamesa har gennem tiderne leveret mere end 2,3 GW vindmøller til Mexico.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204