23948sdkhjf

Siemens Gamesa vinder belgisk havmølleordre

Vindmølleproducenten skal levere 487 MW i 2020

Ordren består af 58 SG 8.0-167 DD-vindmøller, som skal installeres i de to havmølleparker Mermaid og Seastar, der får en kapacitet på henholdsvis 235 MW og 252 MW.

Det er selskabet SeaMade NV, der står bag opførelsen af havmølleparken. Det er et konsortium ejet af Otary RS NV, Engie Electrabel NV og Eneco Wind Belgium SA.

Byggeriet af de to havmølle-parker starter næste år, og de skal efter planen være i drift i 2020.

Udover selve vindmøllerne indeholder ordren også en 17-årig serviceaftale.

- Jeg er glad for, at vi efter en succesfuld installation af Rental offshore-vindmølleparken – vores første i Belgien – kan starte vores næste projekt. Det giver os mulighed for yderligere at udvide vores serviceforretning i Oostende og forblive en vigtig offshore-servicepartner i landet, siger An Stroobrandt, administrerende direktør for Siemens Gamesa Renewable Energy i Belgien, i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157