23948sdkhjf

Kæmpe ordre i hus: 1.000 husstandsmøller på 10 år

KVA Vind i Astrup nær Skjern har netop landet den berømte appelsin i turbanen. Eller i hvert tilfælde lidt af en rekordordre.

Selskabet skal levere 1.000 møller til Sydkorea over de næste 10 år. Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

I morgen kommer en delegation fra det sydkoreanske energiselskab Koen til Astrup for at underskrive de formelle papirer.

Grundlægger og ejer af KVA Vind, Kurt Østergaard, kan ånde lettet op og konstatere at KVA's fremtid er sikret – og det endda i en tid, hvor husstandsmølleproducenterne har hårde vilkår. Ikke mindst på grund af et hensygnende dansk marked.

Med vægt på erfaring
Koen har længe været på udkig efter en mindre vindmølle, der kan anvendes de steder, hvor der ikke kan sættes store møller op, og det ikke er muligt at få strøm fra havmøller.

Valget faldt altså på en mølle fra Vestjylland, og KVA er nu den eneste godkendte husstandsmølleproducent, der må levere til Koen, der investerer for statslige midler.

Kurt Østergaard har tumlet med husstandsmøller i 40 år og har selv udviklet møllen, der nu skal snurre i Sydkorea. Og det er netop erfaringen, der har tiltrukket sydkoreanernes opmærksomhed, vurderer han.

- Jeg kan fornemme på dem, at det er erfaringen med møllerne, de er gået efter. De er ikke vant til at forhandle med en, som selv ved, hvordan tingene virker, og der tror jeg, at det har ramt dem, siger Kurt Østergaard.

Møllerne skal produceres hos KVA Vind i Skjern med en underleverandør fra Vildbjerg.

I videoen kan du se, hvordan det ser ud, når  KVA Vind sætter sin 10 KW-mølle op. (Videoen er produceret af Ilsø Productions for KVA Vind)

Originalartikel: https://dbrs.dk/skjern/Kaempeordre-til-lokal-husstandsmoelle-producent/artikel/355663

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172