23948sdkhjf

Bila satser på forprojekter til fødevareindustrien

Automationshuset vil gerne dele projekterne op i to uafhængige faser

Fødevareproducenterne har traditionelt haltet lidt bagefter, når det kommer til forprojekter i forbindelse med automatisering. Det vil Bila gøre noget ved.

Forprojekter har Bila lavet i mange år - specielt uden for fødevareindustrien har kunderne været mere åbne for det. Derfor har automationshusets fødevare-unit de seneste par år sat fokus på de muligheder, som et forprojekt giver.

- Det er aktuelt, hvis kunden har en opgave, som de gerne vil have løst, og som ikke lige er en hyldevare. Her vil vi gerne være med til at udvikle projektet. Et forprojekt betyder, at kunden lægger nogle penge i puljen, og det gør vi også. Sammen tester man teknologi af. Kan vi håndtere det her? Kan vi nå kapaciteten? Er det præcist nok?, siger Jesper Højmark Pedersen, market unit manager for food, Bila.

Standardiseret proces
Han fortæller, at branchen traditionelt har haft lidt svært ved at arbejde så tæt sammen, fordi man har haft et mere klassisk kunde/leverandør-forhold. Men kunderne er begyndt at se værdien af et tæt samarbejde om et forprojekt.

- Vi er gået skridtet videre og ansat nogle folk, som tidligere har kørt foranalyser. Det er en standardiseret proces på måske fire uger, hvor man går ind sammen med kunden, får alle tallene, snakker med medarbejdere, og sammen laver man en løsning. Når foranalysen er ovre, så stopper man op, fortæller Jesper Højmark Pedersen.

På den måde finder kunden ud af, om der en businesscase og får en oversigt over projekter og tilbagebetalingstider.

- Vi tager risikoen ud af projektet for os selv og for kunden for en begrænset indsats. Kunderne tager godt imod det, og vi er i gang med nogle projekter, siger han.

Skal vokse uden for mejeri
Bila har en lang historik i fødevarebranchen. Virksomheden er så og sige vokset op med Arla, hvor man har en lang referenceliste. Og der er ingen tvivl om, at mejeri-koncernen har været den store driver, fastslår Jesper Højmark Pedersen.

De senere år er Bila dog også begyndt at have fokus på andre grene af fødevarebranchen end mejeri - såsom fisk, kød, kylling og konfekture.

- Vi har et mål om, at vi inden for food skal være lige så store på projekter uden for mejeri som i mejerisektoren. Vi skal vokse på de andre områder, så vi har lidt flere ben at stå på og bliver lidt mere stabile, siger han.

Læs mere om: Bila
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094