23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nikodan har hele løsningen klar

Midtjysk systemleverandør var taget på FoodTech-messen for første gang midt i en periode med stor vækst

Nikodan er en af de udstillere på FoodTech-messen, hvor maskiner er stillet op som en samlet løsning.

Det er der en grund til, for Nr. Snede-virksomheden leverer færdige conveyor-løsninger til kunder i fødevareindustrien.

Løsningerne bliver bygget op af virksomheden, men der er også enkelte maskiner, som bliver leveret af leverandører. En af disse maskiner er Intersystems pallelaster, som conveyor-eksperten har leveret flere af til blandt andet Arla Foods.

Pallelasteren bliver produceret i Sverige, og Nikodan har det danske salgsagentur.

- Det er første gang, at vi er på messen. Vi har fået nogle interessante forespørgsler, og vi får hilst på nuværende kunder, siger Chris Hansen, administrerende direktør i Nikodan.

Tysk samarbejde

Intersystem-agenturet er kun en mindre del af forretningen. For Nikodan bygger også selv egne conveyor-systemer til kunder i fødevarebranchen eller den farmaceutiske industri.

Projekterne bliver til færdige turn key-løsninger, hvor der er et stort fokus på dokumentation og en høj grad af sporbarhed.

Virksomheden sælger 35 procent på eksportmarkederne - mest til Tyskland.

- Vi er leverandør til store tyske kunder gennem en samarbejdspartner, der er førende maskinproducent af flowpakkere, og som vi leverer indfødningssystemer til, fortæller Chris Hansen.

- Vi leverer blandt andet til en af Tysklands største chokolade-producenter gennem samarbejdspartneren. Partnerskaber hjælper salget på vej, siger direktøren. Direktøren fortæller, at virksomheden er inde i stor vækstperiode med en omsætningsstigning på 50 procent i det seneste år, hvor der er også er blevet ansat fem nye konstruktører.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079