Efter Ribe Jernindustris konkurs starter det nye selskab Hudevad Radiators nu på en frisk. Det betyder nye investeringer i maskiner og en fremtid uden gæld og med billigere stål, fordi den ny ejer, britiske Stelrad, kan købe stålet billigere.
- Der lå en kolossal renteudgift i Ribe Jernindustri. Den har vi ikke mere. Samtidig kan vi købe væsentligt billigere ind både af stål og af komponenter gennem Stelrad, siger Jesper Friis, der er blevet udpeget til direktør i Hudevad Radiators, som er det nye navn for virksomheden. Jesper Friis var salgschef i Ribe Jernindustri.