23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Det sker: Farvel til Inno-Pro - goddag til fremtiden

Der er 3D-print, mass customization, modularisering, produktkonfigurering og droner på programmet, når Inno-Pro (Innovationsnetværket for Produktion) lukker ned med en gratis konference. Det sker den 6. december ved Teknologisk Institut i Aarhus. 

Innovationsnetværket for Produktion har siden 2014 bidraget gjort den nyeste viden om avanceret produktion tilgængelig for danske produktionsvirksomheder med højværdiproduktion.

Fakta: Inno-Pro

Inno-Pro har eksisteret siden 2014 med base hos Center for Defence, Space & Security (CenSec) i Karup.

Partnerne i Inno-Pro er Teknologisk Institut, CenSec, Aalborg Universitet, Alexandra Instituttet, DTU Space og Force Technology.

De har hver især haft ansvar for udviklings- og innovationsprojekter i forbindelse med Inno-Pros aktiviteter.

 Inno-Pros projektperiode udløber ved årsskiftet, og den afsluttende konference med temaet ”Fremtidens produktionsvirksomhed” opdaterer deltagerne på, hvilke teknologier, metoder, tilgange og faldgruber, man skal være opmærksom på i fremtiden som produktionsvirksomhed. 

Goddag til Inno-Sec

Selvom Inno-Pros projektperiode slutter, vil det fortsætte i en ny form og under betegnelsen Inno-Sec (Innovationsnetværket for Sikkerhed). Formålet med Inno-Sec er at gøre sikkerhed til en dansk styrkeposition og en forretningsmæssig fordel for danske virksomheder. 

- Inno-Sec vil medvirke til at etablere løsningsorienterede videns- og udviklingssamarbejder mellem samfundets parter og give en unik mulighed for, at Danmark, gennem blandt andet de danske højteknologi-virksomheder, kan blive en væsentlig aktør, når det gælder områderne defence, space og security, siger projektleder i CenSec/Inno-Pro Anders Laustsen. 

Sted, tid og tilmelding

Konferencen afholdes i Konferencesalen på Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000 Aarhus C.

Torsdag d. 6. december kl. 8.30-16.00.

Tilmelding kan ske på Teknologisk Instituts hjemmeside

 



BREAKING
{{ article.headline }}
0.094