23948sdkhjf

ScanBelt går igen frem på overskud

9,5 mio. kr. Så meget lyder overskuddet på hos virksomheden ScanBelt i Hjørring, der netop har fremlagt årsregnskab for 2017/2018.

Der er tale om fremgang i resultatet på knap 400.000 kr. i forhold til regnskabsåret 2016/2017.

Dermed går det atter i den rigtige retning for ScanBelt, der fra regnskabsåret 2015/2016 og til 2016/2017 måtte se overskuddet falde fra 9,4 mio. kr. til knap 9,2 mio. kr.

ScanBelt producerer transportbånd i plastik til blandt andet fødevareindustrien og bilbranche og sælger til det globale marked.

Af ledelsesberetningen fremgår, at ledelsen finder resultatet tilfredsstillende, og selskabet forventer at fastholde den positive udvikling i det kommende regnskabsår.

Ud af overskuddet på 9,5 mio. kr. betales der et udbytte på 6 mio. kr., mens 3,5 mio. kr. er overført til egenkapitalen. Den er efter overførslen på over 30 mio. kr.

Fakta:
ScanBelt Modular Conveyor Systems A/S er ejet af Morten Grove Vejlstrup gennem M. V. Holding af 16/3 2006 ApS.

Hans far, Lars Vejlstrup, overtog ScanBelt A/S i Hjørring i 1992. Dengang indledte han med at reducere medarbejderstaben fra otte til seks.

I dag beskæftiger virksomheden cirka 100 ansatte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063