23948sdkhjf

Ramte loftet fra start - nu fordobler de produktionen

Da Mobile Industrial Robots (Mir) i juni lancerede sin første mobile robot til paller, MIR500, var interessen så stor, at ordrebøgerne næsten med det samme blev fyldt. Produktionskapaciteten i Odense ramte loftet, allerede da produktionen startede 1. oktober. 

Derfor fordobler robotfirmaet nu sin produktion, så alle kunder kan få leveret deres MiR500 som aftalt ved køb. 

- Allerede nu kan vi sige, at vi kommer til at fordoble produktionen i denne måned. Det kommer til at ske ved, at vi kører flere skift, og fortsat ansætter nye medarbejdere, siger Thomas Visti, Mir's administrerende direktør.

Ansætter og automatiserer
- Siden nytår er vi vokset fra 55 medarbejdere til over 125. Så da jeg for nylig kom hjem efter fem uger i Kina, kunne jeg sige velkommen til 17 nye medarbejdere. Samtidig tager vi vores egen medicin og automatiserer vores egen produktion yderligere i samarbejde med flere partnere, fortsætter Thomas Visti. 

Han ser også optimistisk på mulighederne for at udvide markedet yderligere: 

- En moderne produktionsvirksomhed skal være mere customized end tidligere. Den skal kunne lave mange flere varianter af produktioner. Man går derfor fra linjeproduktion til celleproduktion, som giver en enorm fleksibilitet. Men det kræver effektiv og fleksibel intern transport mellem cellerne og her er mobile robotter eminente, siger Mir-direktøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11