23948sdkhjf

Prognose: Opjusteringer på vej

Ifølge Sydbank vil flere virksomheder med relation til metalindustrien komme med opjusteringer som følge af en god start på 2011.
Det siges, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Og det er da også finanskrisens besparelser og effektiviseringer, der ligger til grund for de positive udmeldinger, som i dag lyder fra Sydbank på vegne af otte store, danske virksomheder.

I kombination med ovenstående og det spirende økonomiske opsving forventer banken nemlig, at både DSV, GN Store Nord, NKT, Rockwool, Auriga, Novo Nordisk, Topdanmark og Tryg i den kommende tid vil komme med opjusteringer for fremtiden.

- De fulde effekter af de tiltag. der er blevet gennemført, begynder at vise sig nu. Virksomhederne er blevet bedre til at udnytte produktionsapparatet, øge produktiviteten og producere mere, siger Bjørn Schwarz, aktieanalysechef i Sydbank, ifølge business.dk.

Stigende råvarepriser hæmmer
Forventningen er, at virksomhederne vil benytte status for første halvår af 2011 til at opjustere, men en enkelt faktor kan dog komme på tværs af de positive toner.

Således er de fortsat stigende råvarepriser en sten i skoen, og det bekræftes også af Nordeas analyser.

- Vi vil ikke afvise at opjusteringer er mulige, men jeg tror, mange virksomheder vil vælge at være mere forsigtige. Der kan godt være virksomheder, der har dækket sig af hele året, men en oliepris på de 123 dollar pr. tønde er en kraftig modvind til den økonomiske vækst, og det giver et relativt tåget billede for resten af året, siger seniorstrateg i Nordea Henrik Drusebjerg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062