23948sdkhjf

Multicut leverer til amerikansk militær

Vildbjerg-virksomheden lander endnu en ordre til militærindustrien – denne gang i USA.
I sidste uge kom nyheden om, at Multicut skal levere samle-/lukkesystemer til MU90-torpedoer fra maj til australske Thales Australia.

Med derved stopper Vildbjerg-virksomhedens indtog i militærindustrien ikke.

- Om tre til fem år skal en tredjedel af vores omsætning gerne bestå af dele til militær¬industrien, og der vil være minimum 60 mand ansat udelukkende til produktion til militærprojekter, siger Lars B. Rasmussen, der er indehaver og direktør hos Multicut, til aoh.dk.

Ansat i USA til at skaffe ordrer
Det vækker derfor glæde, at Multicut nu kan supplere den australske ordre med en amerikansk af slagsen.

Aftalen er indgået med det amerikanske våbenfirma Raytheon, som de kommende år får produceret alle metalkomponenterne til en række missiler af Multicut.

- Der er tale om to fem-årige kontrakter, der har en enormt stor symbolsk betydning. Det er meget svært at komme ind i våbenindustrien, men nu har vi fået hul igennem, siger Lars B. Rasmussen.

Multicut har det seneste år haft en fast mand i USA, hvis primære opgave har været netop at skaffe kunder inden for militærindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095