23948sdkhjf

Funki omsider i plus

Efter syv år med underskud kan staldinventarfirmaet nu se resultaterne af den kontante turnaround.
Efter syv års negative regnskaber med et underskud efter skat på over 130 mio. kr., kan staldinventarproducenten ACO Funki endelig fremvise et plus.

- Vi laver det sidste ryk i år. Vi har under vores turnaround sparet os til meget, men vores stærke ejer har betydet, at vi samtidig har kunnet investere i nyt IT-system og udvikling af nye produkter, så nu er der fuldstændig fokus på salg. Med ganske få ansættelser kan vi nu efter omlægninger og outsorucing håndtere en større volumen, siger direktør Lene Bryde til Børsen med henvisning til den familieejede tyske ACO-koncern.

Udgifter og personale reduceret
Funki forventer at omsætte for omkring 100 mio. kr. i år, og selv om overskuddet i år skyldes, at man har fået penge tilbage i skat, begynder firmaet at kunne mærke, at svineproducenterne begynder at investere igen.

- Jeg kan selvfølgelig ikke spå, men intet tyder på, at det ikke lykkes for os at få et positivt ordinært resultat i år. Vi har den største ordrebeholdning i meget lang tid, og vi får langt flere forespørgsler fra kunder – også fra Danmark, hvor det jo ellers har været helt dødt i to år. Mange af dem bliver også til ordrer. Ofte vælger landmanden dog en billigere løsning end oprindlig planlagt. Men vi får ordren, siger Lene Bryde.

Funki har de senere år gennemgået lidt af en hestekur, hvor medarbejderstaben blev mere end halveret til de nuværende cirka 28 ansatte.

Det har været medvirkende til, at omsætningen er fastholdt, mens udgifterne på to år er bragt ned til en tredjedel, skriver Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125