23948sdkhjf

Fremtidens manualer er intelligente og altid lige ved hånden

Ny teknologi gør det muligt at scanne maskiner med eksempelvis mobiltelefonen, som dermed fungerer som en intelligent maskinmanual.
Forestil dig, at du peger på din maskine med din mobiltelefons kamera.

Billedet du ser på skærmen, er en kombination af et live billede af din maskine og små hjælpetekster. Hvis du drejer kameraet lidt, skiftes preview-billedet ligesom ved den normale kamera funktion, og hjælpeteksterne skiftes automatisk.

Hvis du trykker på hjælpefunktionen på skærmen til en specifik del af maskinen, popper en hjælpeboks op, som viser tekniske data, bestillingsdata og måske lagerplaceringen for netop denne del.

Teknologien er allerede til stede
I en nær fremtid vil det være muligt at vise maskinmanualer live på tablets og mobiltelefoner. Teknologien er til stede, nu mangler de visionære investorer bare.

- Teknologien findes. Den venter bare på at blive udnyttet, fortæller Michael Sørensen, grundlægger af Innosoft, som er firmaet bag idéen herhjemme.

Teknologien kaldes Augmented reality (AR) og er en slags vision-system.

Objekter i kameraets ”preview” genkendes, og ekstra funktioner tilføjes på skærmen. Mobiltelefoner og tablets har efterhånden så meget processorkraft, at de kan håndtere denne slags billedbehandling.

Investorer efterlyses
- Manualer til operatører og servicefolk er oplagte muligheder, hvor denne teknologi kan udnyttes, og der kan være mange penge at spare på ”nedetid” ved, at servicefolk altid har manualen lige ved hånden og kan slå reservedele op på få minutter, siger Michael Sørensen.

Innosoft arbejder derfor nu på at skræddersy teknologien til maskinindustrien. Projektet er ret omfattende, da et system til indlæsning af data på en nem og brugervenlig måde skal udvikles.

Af samme grund efterlyser Innosoft altså nu investorer, der kan se lyset i udnyttelsen af denne teknologi.

Fakta: Om Innosoft
Michael Sørensen, der står bag Innosoft, har mange års erfaring med udvikling af software indenfor maskinindustrien hvor han blandt andet er specialist i styring af servomotorer og avanceret motioncontrol. Michael har sideløbende dannet sig indblik i udviklingen af Apps til mobiltelefoner ved at udvikle nogle små Android Apps der kan findes på Innosofts hjemmeside .

Læs mere om AR.

Se eksempel på AR i denne video fra BMW .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094