23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny salgschef hos Bagger-Nielsen

Som en del af en større oprustning og optimering af forretningen er Rasmus Pedersen tiltrådt som ny salgschef hos Bagger-Nielsen i en nyoprettet stilling.

Han er uddannet som elektriker tilbage i 1990’erne og har siden taget en akademiuddannelse i ledelse fra Copenhagen Business Academy, samt en mini MBA Connection Management og en CBA fra AVT Business School. I forbindelse med CBA’en gennemført Rasmus Pedersen også dele af Harvard Managementor-programmet.

Rasmus Pedersen har tidligere haft en længere karriere i Trelleborg Sealing Solution, hvor han arbejdede som henholdsvis sales engineer, sales manager og global key account manager. Han kommer senest fra en stilling som salgschef hos Duco.

- Jeg ser det som et stort plus, at virksomheden har eksisteret i mere end 40 år, og at en stor del af kunderne har været med i en del år. Det betyder, at der er et godt grundlag at arbejde videre på. Derudover er der en rigtig god og behagelig stemning i virksomheden, siger Rasmus Pedersen om den nye stilling.

- Jeg ser et stort uforløst potentiale, både nationalt og internationalt. Bagger-Nielsen har et godt sammensat produktprogram, og nogle gode interne kompetencer, som i min optik berettiger til en langt større markedsandel, end den vi har i dag, uddyber han.

Han forventer derfor også at komme til at sætte sit personlige præg på Bagger-Nielsen.

- Der har for mig at se været en for lille fokus på salget, så den skal øges. Derfor vil jeg øge vores fokus på salget og sikre en mere struktureret tilgang til det, både i den daglige kundekontakt og på den måde vi anskuer vores marked på. Det betyder, at jeg vil implementere de salgsværktøjer, der er relevante for os og de markeder, vi bevæger os i, siger Rasmus Pedersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094