23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

MHI Vestas lander første amerikanske ordre

EDF Renewables North America har valgt MHI Vestas som foretrukken leverandør af tre styk V164-8.3 MW-vindmøller til Nautilus Offshore Wind-parken ud for New Jerseys kyst.

Vindmølleparken er det første offshore-projekt i New Jersey, men ordren er også første gang, MHI Vestas får mulighed for at installere sin V164-mølle i USA.

- Vi er stolte over at være udnævnt til foretrukken leverandør til Nautilus Offshore Wind-projektet og ser frem til at bringe vores flagskib, V164-vindmøllen, til det amerikanske marked sammen med EDF Renewables, siger Philippe Kavafyan, CEO for MHI Vestas.

EDF Renewables er en trofast Vestas-kunde og har gennem tiderne installeret mere end 2 GW Vestas-møller på land i USA.

Nautilus Offshore Wind-parken mangler den endelige godkendelse fra myndighederne i New Jersey. Den forventes klar til drift i 2020.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.175