23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Dansk kabelfirma satser på jernbanesektoren

NKT Cables forventer stor efterspørgsel på signalkabler i den nærmeste fremtid og er allerede i fuld gang med at bygge et nyt anlæg til produktionen.

Danske NKT Cables – der i forvejen er markedsledende inden for køreledninger – udvider nu produktporteføljen med signalkabler til jernbanesektoren.

Første skridt er allerede taget ved, at NKT Cables er blevet prækvalificeret til at producere signalkabler efter tysk og fransk standard. I den forbindelse er de første tromler med signalkabler allerede blevet leveret.

Forventer stor efterspørgsel

Signalkablerne er vigtige for togdriften og sikkerheden i hele Europa, og virksomheden har allerede været i kontakt med jernbaneselskaber verden over med henblik på at indfri selskabernes individuelle krav til signalkabler.

Efter en periode hvor selskaberne primært har fokuseret på at udskifte togene, så disse nu er topmoderne, er turen kommet til kablerne, og NKT Cables forventer derfor en stor efterspørgsel.

For at kunne leve op til dette er NKT Cables allerede i gang med at bygge et helt nyt anlæg til produktion af signalkabler i Danmark.

Kabelproducenten forventer, at anlægget er fuldt etableret i løbet af sommeren, så man herefter er klar til at producere signalkabler til hele verden på et topmoderne og effektivt anlæg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125