23948sdkhjf

Køber livsværk tilbage fra Nilfisk

I 2010 solgte brødrene Kaj og Jens Chr. Egholm deres virksomhed, Egholm Maskiner, til Nilfisk. Med virkning fra nytår har de købt virksomheden tilbage, skriver Dagbladet Holstebro Struer.

- Da vi blev kontaktet af Nilfisk omkring muligheden for at tage tøjlerne igen, var vi glade for at få buddet. Vi kender jo forretningen og er trygge ved den. Det er en fantastisk virksomhed med gode mennesker og gode produkter, men også med nogle åbenlyse udfordringer. Det var en chance, som vi ikke ville sige nej til, og vi glæder os til at komme i gang med det efter nytår, siger de to brødre til Dagbladet Holstebro Struer.

Nilfisk er i gang med en strømlining af aktiviteterne, som betyder, at koncernen blandt andet afvikler sine Ourdoor-aktiviteter, som Egholm Maskiner hører under.

Egholm Maskiner producerer netop maskiner til udendørs rengøring og vedligehold.

Originalartikel: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/erhverv/Egholm-broedre-koeber-virksomheden-tilbage/artikel/385648

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078