Omsætningen skyder i vejret med 10 pct. i det netop offentliggjorte regnskab fra Hosta Industries. Samtidig når bundlinjen nye højder hos den nordjyske underleverandør.
Helt konkret går resultatet før skat frem med 40 pct. til 11,1 mio. kr. i 2017/2018-regnskabet.
- Kroner og øremæssigt er indtjeningen rekord i forhold til omsætningen. Vi har tidligere tjent mere per omsat krone, end vi gør nu. Det er en del år tilbage, hvor vi bevægede os i et helt andet segment, end vi gør i dag, siger administrerende direktør Christian Mosevang.