23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vestas vil hente penge i pensionskasser

Stigende interesse i at investere i vindmøller får Vestas til at pege på pensionsselskaber som en fremtidens storinvestorer i vindmølleprojekter.

En investering med højt afkast og stor sikkerhed. Det er kendetegn, som ifølge Vestas adm. direktør Ditlev Engel skal få pensionskasser til at skyde milliarder i vindmølleprojekter.

Han melder om øget interesse i skyde penge i vindmøller og dermed bidrage til de omfattende investeringer, som udbygning af vindmølleparker kræver. Forklaringen er bl.a., at vindmøllegiganten kan fremvise tal der viser, at vindenergien giver et sikkert afkast:

- Vi kan vise, at de 31.000 megawatt vindmøller, vi overvåger, de leverer varen. Ikke noget med, at ’vi håber’ og ’måske, men vi kan vise resultater. Det eneste, vi ikke kan garantere, er vinden, men vi er blevet bedre til at opstille vindmøllerne de rigtige steder. Så det er ikke forkert at sige, at der er en blåstempling af vindmøllerne som en forudsigelig leverandør af energi, siger Ditlev Engel til Børsen.

Pensionskasser kræver garantier

Pensionskassernes interesse i vindprojekterne ses senest med

PensionDanmark og PFA køb af halvdelen af Anholt Vindmøllepark

af DONG for ca. 6 mia. kr. Selskabet har også tidligere anvendt finansieringsmodellen.

For pensionsselskaberne er det dog afgørende, at de er sikre på at få det ventede afkast af vindinvesteringerne, før der for alvor satset på området:

- Det er helt afgørende for investeringen, at der er et stabilt, forudsigeligt afkast, som ligger væsentligt over obligationsrenten. Derfor er det ekstremt vigtigt, at der er en statsgaranti på afsætningsprisen, siger , investeringsdirektør i PensionDanmark, Claus Stampe.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.207