Danfoss fjerner to af tre sikkerhedsfolk
Antallet af arbejdsmiljørepræsentanterne på Nordborg-virksomheden blive reduceret til 26 med ny struktur.
Og det vækker bekymring hos arbejdsmiljørepræsentant Lars Fausing, som frygter for flere arbejdsmiljøproblemer.
- Flere af arbejdsmiljørepræsentanterne skal nu varetage arbejdsmiljøet for folk spredt ud over flere bygninger. Det er det værste. Man har ikke den daglige kontakt til for eksempel at holde øje med nærved-ulykker. Jeg frygter, at problemer vil blive fjernet eller fejet af vejen, så de ikke når at blive registreret, siger han.
Ledelsen holder løbende øje
Den nye ordning betyder, at to af tre hold på Danfoss’ tremandsskifter for fremtiden vil være uden en arbejdsmiljørepræsentant til stede, men fra ledelsens side tager man situationen med ro.
- Nu opstiller vi samme mål og løser problemerne på samme vis ud fra devisen ét firma, én vej. Så jeg ser ikke samme risiko, siger vicepræsident for Global Services Gerhard Bertelsen.
Han oplyser, at arbejdsmiljørepræsentanten nu må bruge 25 procent af sin arbejdstid på arbejdsmiljøet, samt at man løbende evaluerer på den nye ordning.
Kilde: Nyhedsbrevet 3F