23948sdkhjf

Sydjysk industri-ikon går konkurs

Ribe Jernindustri må nu kaste håndklædet i ringen

Heftig konkurrence fra specielt østeuropæiske og tyrkiske radiatorproducenter betyder, at Ribe Jernindustri er blevet erklæret konkurs. Det skriver JydskeVestkysten.

Direktør Michael Boel Olesen forklarer, at dele af virksomheden har været lønsom, og at man i de seneste måneder har forsøgt at sælge virksomheden som helhed til en af de udenlandske konkurrenter

- Nu er det op til kurator i boet at afsøge mulighederne for at sælge dele af virksomheden, siger Michael Boel Olesen til JydskeVestkysten.

I alt 65 medarbejdere bliver berørt af konkursen.

Ribe Jernindustri er ligeledes involveret i et stort byomdannelsesprojekt i Ribe kaldet Ribe Nord, hvor virksomhedens fabrik i Ribe centrum skal omdannes til en ny bydel. Den del ligger i et separat selskab, men Michael Boel Olesen tør ikke spå om, hvorvidt konkursen i driftsselskabet kommer til at påvirke dette projekt.

Originalartikel: https://www.jv.dk/esbjerg/Ribe-Jernindustri-gaar-konkurs/artikel/2648094

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11