23948sdkhjf

AVN-direktør: Aftale giver os et kvalitets-stempel

AVN Hydropower bliver certificeret service- og reparationscenter for Parker Hannifin. Vi har fået et kvalitetsstempel, lyder det fra AVN's direktør

Det kommer sandsynligvis til at give ekstra arbejde for hydraulik-divisionen hos AVN-gruppen, at Parker Hannifin lukker service og reparation af pumper ned i Danmark.

For den globale hydraulik-aktørs serviceaktiviteter i Danmark overtages af AVN Hydropower, som bliver certificeret partner for Parker Hannifin.

Det har Parker Hannifin netop meldt officielt ud, og hos AVN-direktør Ole Krabbe er der store forventninger til aftalen.

- Denne her aftale betyder, at vi har fået et verdenskendt brand ind på hydraulik-delen. Nu er vi certificeret partner, og det giver os et kvalitetsstempel, siger Ole Krabbe, som forventer positiv udvikling af AVN Hydropower, som ligger i Esbjerg, og i dag har 28 mand ansat.

- Det her skal give en masse ekstra arbejde til AVN Hydropower, og vi regner med, at det også skaber en masse kontakt til nye kunder. Vi kan udnytte vores fleksibilitet, og vi kan hurtigt opbygge hydraulik-systemer hos kunderne, da vi har alle dele på lager, siger Ole Krabbe.

Landsdækkende service
Ole Krabbe henviser til, at AVN i dag er landsdækkende på hydraulik-delen, og det gælder både opbygning af systemer, service samt reparationer på værksted.

- For halvandet år siden købte vi service og reparation ud af PMC Hydraulics, og det er den del, vi nu kalder AVN Hydropower, som sammen med AVN Hydraulik i Brøndby og BB Hydraulik på Fyn udgør 70 mennesker. Det er en samlet enhed med Michael Lindberg som direktør, siger Ole Krabbe.

Han understreger dog, at det er AVN Hydropower, der er blevet certificeret Parker Hannifin-partner.

AVN Hydropower råder også over tre serviceansatte på Sjælland og kan i dag tilbyde landsdækkende Parker Service. Samlet råder AVN over 20 hydraulik-servicebiler.

- Det er i Esbjerg, at vi har testmaterialet, men vi kan godt lave pumpe-reparation i Brøndby, siger Ole Krabbe.

Alle mærker velkomne
Selvom AVN nu bliver certificeret partner hos Parker Hannifin, betyder det ifølge Ole Krabbe på ingen måde, at AVN kun skal beskæftige sig med Parkers produkter.

Snarere tværtimod.

- AVN sælger hydraulikservice og hydrauliksystemer, og vi er uafhængige af specifikke mærker, men vi servicerer dem gerne. Derfor kan der også godt komme samarbejde på andre produkter indenfor hydraulikdelen, siger Ole Krabbe.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142