23948sdkhjf

Offshore-boom giver muligheder for underleverandører

Danske underleverandører står stærkt i kampen om ordrerne, når havvindmølle-kapaciteten skal udbygges kraftigt i de kommende år.
Med Siemens og Vestas som offshore-markedets klart største spillere ser det ud til, at der skal produceres mange havvindmøller i Danmark i de kommende år. Det giver muligheder for store ordrer for de danske underleverandører.

- Vindmølleproducenterne sourcer i stigende grad tårne, naceller og masser af andre, mindre komponenter lokalt. In the region for the region er mantraet for at nedbringe omkostningerne ved at lette logistikken, nedbringe kapitalbindingen og sikre sourcing og salg i samme valuta. Derfor flytter Vestas’ og Siemens’ supply chain til havmøller i Nordeuropa heller ikke ud. En anderledes stor udfordring for de danske underleverandører handler om møller til eksempelvis USA, hvor samling af eksempelvis naceller jo sker derovre i dag i modsætning til tidligere, da de færdige naceller blev fragtet fra Europa til Nordamerika, udtaler Steen Broust fra Make Consult til Børsen.

Tendensen bekræftes af Jukka Pertola, der er bestyrelsesformand for Siemens Wind Power. Han forklarer, at vindmølleproducenten naturligvis forsøger at finde den prismæssigt mest optimale løsning, når der skal outsources, men at man samtidig skeler til faktorer som kvalitet, levering, nærhed, transportomkostninger og samarbejdsforhold.

Sidste år købte Siemens for 12 mia. kr. i Danmark hos 3.000 forskellige leverandører. En stor del af disse leverede til vindmølle-produktionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173