23948sdkhjf

Haarup Maskinfabrik forbereder sig på opbremsning

I 2017/2018 kom den midtjyske producent af blande- og doseringsudstyr til betonindustrien ud med et overskud efter skat på 5,3 mio. kr.

Det var et facit, som indehaver Hans Christensen ikke var helt tilfreds med. Det skriver Ritzau Finans ifølge Finans.dk.

- Vi har investeret meget i firmaet de seneste år, og vi har netop sat gang i en ny investeringsrunde på 40 mio. kr. over de næste to år. Så når vi sidste regnskabsår lavede 5,3 mio. kr. efter skat på bundlinjen, er det jo ikke specielt tilfredsstillende. Det burde som minimum være det dobbelte, siger Hans Christensen til Ritzau Finans.

Han forklarer, at en konkurs hos en underleverandør samt nogle interne fejl har kostet på bundlinjen i 2017/2018.

Samtidig med de store investeringer forbereder Hans Christensen dog sin virksomhed til dårligere tider i branchen.

- Så vi forventer, at der kommer en opbremsning i løbet af en årrække på nogle af vore markeder. Det gør, at vi begynder at opbygge reserver stille og roligt og høvle gæld af, så vi er klar til at stå imod, hvis tingene vender. Hvis de ikke gør, så er det fint, og vi kører bare videre, siger han til Ritzau Finans.

Originalartikel: https://finans.dk/protected/erhverv/ECE10870188/silkeborgfabrik-er-utilfreds-med-overskuddet-investeringer-skal-give-stoerre-afkast/?ctxref=forside

Haarup Maskinfabrik A/S
mio. kr. 2017/18 2016/17
Bruttofortjeneste 27,7 20,1
Driftsresultat 8,0 4,2
Resultat før skat 6,8 4,5
Årets resultat 5,3 3,5
Balancesum 84,6 89,1
Egenkapital 50,2 46,3
Antal ansatte 78 75
Regnskabsåret blev afsluttet 30. april 2018

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094